Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • Asterisk

     

    Asterisk er software, som understøtter IP telefoni. Historien om Asterisk begyndte i 1999, hvor amerikanske Mark Spencer etablerede virksomheden Linux Support Services, der skulle levere kommerciel Linux telefonsupport.

    Han var en ung og ambitiøs programmør, som allerede var kendt i OS kredse som manden bag instant message programmet Gaim til Linux.

    Idéerne til virksomheden var store og pengene små, så der var ikke økonomiske ressourcer til et avanceret telefonsystem, som ellers er en forudsætning for et moderne call center.

    Mark Spencer programmerede derfor sit eget telefonsystem ud fra devisen:

    ”Once I got a call into a PC, I could do anything with it – it's only software”.

    Mark Spencer frigav kildekoden til Asterisk under en Open Source licens, så alle kan anvende og videreudvikle programmet.


    Digium ser dagens lys

    Linux Support Service blev ikke nogen stor succes, selvom de havde et imponerende telefonsystem. Det betød, at Mark Spencer i 2001 sadlede om og udelukkende begyndte at koncentrere sig om Asterisk.

    I den forbindelse startede han et samarbejde med Jim Dixon fra Zapata Support, der producerede ISDN telefoni hardware. Disse to virksomheder smeltede senere sammen til én. Ved samme lejlighed ændrede Mark Spencer firmanavnet til Digium.

    I dag koncentrerer Digium sig hovedsageligt om udvikling og salg af ISDN hardware, der arbejder godt sammen med Asterisk og tilhørende konsulentydelser.

    Samtidig ejer Digium copyrighten på Asterisk kildekoden og leder den videre udvikling af kodebasen.


    Teknikken bag Asterisk

    Asterisk er et OS Private Branch eXchange (PBX), som er designet til primært at køre sammen med styresystemet Linux.

    Styrken ligger i, at Asterisk kan tilpasses alle kunders behov og ønsker og kan integreres med andre systemer.

    Relaterede sider på Mergeit.dk

    nyheder

    ingen nyheder i denne liste

    Seneste blog

    ingen nyheder i denne liste