Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 26.08.08 10:41 Alder: 3 år

    Poul-Henning Kamp blogger om OS-regler

    Version2-bloggeren Poul-Henning Kamp tager i tre indlæg bladet fra munden og afslører de regelsæt og overvejelserne bag, som knytter sig til hans Varnish-projekt.

    Varnish er en helt ny Open Source HTTP-accelerator med stort fokus på content management siden af web service, og tilføjer en helt ny dimension af konfigurerbarhed. Varnish version 1.0 er sponsoreret af den norske avis Verdens Gang og kodet af Poul-Henning Kamp. Kamp er også kendt som interessant open source-blogger på Version2.dk.

    På sin blog har Poul-Henning Kamp på det seneste kreeret tre indlæg med vinkelskriveri om Varnish-projektets regler. For, som han i sit første vinkelskriverindlæg præciserer:

    "Varnish projektet vokser lidt hele tiden og forleden spurgte en af de nye folk mig hvad "projektets regler" egentlig var. As if I know, svarede jeg. Men belært af smertelig erfaring fra FreeBSD projektets barndom, besluttede jeg mig for at få skrevet nogle regler ned, mens jeg stadig havde chancen for at beslutte hvad de skulle være, uden at skulle igennem en folkeafstemning om kommasætning."

    Det sociale regelsæt

    Og herefter følger den første del af kamps regelsæt, som beskriver projektets sociale regler. Noget så smukt som:

    Be sensible.
    If in doubt, think.
    If still in doubt, ask.
    Admit your mistakes, it's faster that way.
    Thou SHALL not paint bikesheds

    Det kan vi vist allesammen blive klogere på.

    "De fleste sociale problemer i open source handler om folk der ikke kommunikerer, men blot taler og idiotisk gruppeopførsel (...). Med en løs regel, er man først nødt til at overveje hvor stregen er og i den forbindelse ofte også tænke på hvorfor den er (der), og omtanke fremmer om bekendt forståelsen," forklarer han blandt andet om sit sociale regelsæt.

    Balladen om de tekniske regler

    I sit andet vinkelskriverindlæg kaster Kamp sig uden berøringsangst over de tekniske regler.

    "Og hvis der er noget der kan bringe pisset i kog i et open source projekt, så er det tekniske regler: Folkemord ? Nah, Atomkrig ? Nah, placering af '{' efter if() statements hvis de kan undværes ? Folk gør oprør i gaderne", formaner han.

    "Kodestandarder får folk til at se rødt i open source kredse og det er den første grund til at have en (...). Men der er faktisk også solid forskning der viser, at anvendelse af en kodestandard øger produktivitet og mindsker antallet af fejl i koden," forklarer Kamp og tager således kampen op med gængse open source-normer.

    Vi anbefaler enhver med interesse for emnet at følge Poul-Henning Kamps blog - start evt. med linkene herunder, som viser hen til de tre Varnish-indlæg:

    Vinkelskriver 1 på www.version2.dk

    Vinkelskriver 2 på www.version2.dk

    Vinkelskriver 3 på www.version2.dk

     


    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.