Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 20.05.08 15:41 Alder: 4 år

    Politikere undrer sig over splittelse i OOXML-udvalg

    Flere danske it-politiske ordførere er overraskede over, at OOXML-udvalget hos Dansk Standard har været totalt splittet. Det vil få konsekvenser, siger Morten Helveg Petersen (R).

    Christiansborg-politikerne er overraskede over, at Dansk Standards OOXML-udvalg i forbindelse med ISO-godkendelsen af Microsoft-formatet har været så splittet, som det er tilfældet. Det skriver Computerworld.

    Godt halvdelen af udvalgets medlemmer forstår ikke, at det kunne blive et ja. Kun kommercielle spillere som eksempelvis Microsoft og selskabets partnere tilkendegav en positiv holdning til at få blåstemplet OOXML-formatet. Det kom frem efter at Computerworld havde foretaget en rundspørge blandt udvalgets medlemmer.

    “Det er en dybt ulykkelig sag. Jeg får også mange henvendelser, der indikere stor splittelse i dette spørgsmål, og det har været ødelæggende for sagen, at der ikke tales åbent om tingene,” siger Morten Helveg Petersen (R), der er en af arkitekterne bag B103, beslutningsforslaget om åbne standarder i det offentlige.

    Prøveperioden udløber i juli
    Oplysningerne om splittelsen rejser ifølge den radikale politiker en række nye spørgsmål i forhold til beslutningen fra Dansk Standard, og Morten Helveg Petersen lover at rejse disse spørgsmål overfor ministeren. Også den tidligere fortaler for begge standarder, Venstres it-ordfører Michael Aastrup, har taget sagen op til genovervejelse:

    “Et så splittet udvalg er nyt for mig. Det gør naturligvis indtryk, og vi vil se nærmere på det,” siger han til Computerworld.

    Når prøveperioden udløber 1. juli 2009 har it-ordførerne på Christiansborg besluttet, at både Konkurrencestyrelsen og et uvildigt ekspertpanel skal vurdere de tekniske, forvaltningsmæssige og ikke mindst konkurrencemæssige aspekter ved implementeringen af OOXML og format-konkurrenten ODF i den offentlige forvaltning.

    Politikere: Stå ved jeres ansvar
    I en leder den 16. maj skriver Kim Stensdal for Computeworld at ”diskussionen om åbne standarder – eller manglen på samme – er en speget sag”, og at fronterne lige siden lovforslagets vedtagelse, er blevet trukket stadig skarpere op.

    Kim Stensdal sætter sin lid til prøveperioden og tiden efter, hvor politikerne skal træffe den endelige beslutning om, hvorvidt det offentlige Danmark skal satse på henholdsvis den ene, den anden – eller dem begge.

    ”Spørgsmålet er, hvad den nye uafhængige komité, der nu skal nedsættes, kan rådgive politikerne om. Man må håbe, at landets politiske ledelse tør stå ved sit ansvar og forholde sig til spørgsmålet om, hvad der gavner det danske samfund bedst,” afslutter Kim Stensdal.

    Relaterede artikler på mergeit.dk:
    Microsoft sidder på Danmark
    Det offentlige har helt overset open source
    It-konsulent: Formatkrav støtter monopol
    Opgør om open source-myter og fakta


    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.