Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 10.06.08 15:28 Alder: 4 år

    OS Linux frem for Windows = Billigere pc'er

    Adskillige store pc-producenter inkluderer nu Linux for at åbne for det nye marked for billige bærbare pc'er. Selv om Windows svarer igen og tilbyder XP til målgruppen 2 år frem, er open source produktet Linux stadig billigere. Acer-direktør håber på samarbejde om videreudvikling af Linux.

    Open source-styresystemet Linux spiller en stadig mere afgørende rolle for udviklingen af de billige bærbare pc'er, som flere pc-producenter er begyndt at sende på markedet. Ifølge amerikanske InfoWorld mener en af pc-producenten Acers topchefer, Jim Wong, at Linux ikke længere er til at komme udenom som reelt alternativ til Microsoft. Det skriver Version2.

    Billige og kompakte Linux-pc'er
    I tråd med blandt andet Asus og MSI er Acer trådt ind på et nyt marked for bærbare pc'er, som dels skal appellere til brugere med et begrænset budget og dels til brugere, som ønsker en ekstra kompakt bærbar pc. Et eksempel på en sådan maskine kan være Asus-pc'en Eee pc, som i de første modeller kom på markedet med en version af Linux.

    Siden har Microsoft svaret igen ved blandt andet at lade udvalgte producenter få mulighed for at forlænge afbenyttelsen af Windows XP frem til 2010. XP udgår ellers officielt allerede med udgangen af juni 2008.

    Håber på at videreudvikle Linux
    Såvel Acer, Asus som MSI tilbyder både Linux og Windows XP på deres modeller, men typisk skal man betale op imod 500 kroner mere for Windows XP-versionerne. Ved at benytte Linux har producenterne samtidig mulighed for at tilpasse en tilhørende softwarepakke eller gøre det muligt at bruge forskellige funktioner uden at starte hele styresystemet op.

    Derfor håber Acer også, at pc-producenterne kan samarbejde om at udvikle Linux, så det bliver lettere at implementere og markedsføre versioner, der er specialiseret til de lette bærbare.

    ”Vi er virkelig nødt til at fortsætte vores projekt på Linux. Vi kan udvikle mere på det, og vi vil forsøge at skabe alliancer med flere partnere. Vi er nødt til at skabe et fællesskab,” siger Jim Wong til InfoWorld.


    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.