Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 20.05.08 15:35 Alder: 4 år

    Opgør om open source-myter og fakta

    Dagbladet Information har i den seneste tid lagt spalter til en interessant diskussion om open source contra Microsoft. Her bringer vi et kort sammendrag

    'Danmark er et Microsoft-land', lød overskriften på Informations hovedhistorie 2. maj 2008. En artikel, som straks provokerede Jacob Schaumburg-Müller til at fare i blækhuset og forfatte debatindlægget ’Myter og fakta om IT-Danmark’, som blev bragt i avisen 10. maj. Med til beretningen hører i øvrigt, at Jacob er direktør for politik og strategi i Microsoft.

    Økonomiske interesser på spil
    I sit indlæg anklager Jacob Schaumburg-Müller artiklen af 2. maj for at bestå af uimodsagte myter om open source, fremført af en række aktører, som alle har væsentlige økonomiske interesser i, at open source udbredes i den offentlige sektor. Overordnet er artiklens udgangspunkt, at den offentlige sektor kan spare penge ved at skifte til open source-software, at den offentlige sektor er præget af vanetænkning, og at politikerne er for passive i forhold til at indføre open source i Danmark.

    I den forbindelse fremhæves i artiklen to rapporter fra Rambøll, der har udregnet at det offentlige kan spare en halv milliard kroner ved at skifte til en open source-lsning på kontorsoftware. En påstand, som Jacob Schaumburg-Müller mener er forkert. Desuden mener han, at eventuelle besparelser, opnået via open source, ville blive ”ædt op af merudgifter til løbende support og service, spildtid hos medarbejdere, omkostninger til integration med andre systemer, tab af funktionalitet og brugervenlighed etc.”

    En dømt monopolist i offerrollen
    Men Jacob Schaumburg-Müllers udlægning får ikke lov til at passere ukommenteret. Således tager Morten Kjærsgaard, formand for Brancheforeningen for Open Source Leverandørerne, til genmæle i avisen den 17. maj. Under overskriften ’En dømt monopolist i offerrollen’ udpensler han Microsofts strategichefs forsøg på at indtage rollen som offer for mytedannelse. Et forsøg, som ifølge Morten Kjærsgaard bare ikke lykkes særlig godt. Han skriver:

    ”Hvis vi skal skrælle alle vurderinger og antagelser bort, sådan som JSM (Jacob Schaumburg-Müller, red.) foreslår, så lad os tage fat i fakta, og fakta alene: Microsoft sidder på 80-90 pct. af markedet for standardsoftware til PC'er, det vil blandt andet sige kontorpakker og operativsystemer inden for den offentlige sektor. Dette marked udgør omkring 1 mia. kr. årligt. Så uanset hvor mange rapporter JSM kaster i hovedet på os og Informations læsere, så er der ingen tvivl om, at der er monopollignende tilstande på det offentlige softwaremarked i Danmark. Derfor kan vi kun glæde os over, at Folketingets partier har anmodet Konkurrencestyrelsen om at indlede en tilbundsgående undersøgelse af konkurrenceforholdene på dette marked. Microsoft er dømt for monopolvirksomhed ved en række instanser verden over, blandt andet EF-domstolen. På den baggrund ville det ærligt talt klæde virksomheden at holde lidt lavere profil, når der tales konkurrence - eller endnu bedre: Følge de mange påbud, som virksomheden har modtaget.”

    Relaterede artikler på mergeit.dk:
    Det offentlige har helt overset open source
    Microsoft sidder på Danmark
    It-konsulent: Formatkrav støtter monopol
    Politikere undrer sig over splittelse i OOXML-udvalg


    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.