Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 24.02.09 10:38 Alder: 3 år

    Open source-konference i marts

    Videnscenter for Software afholder konference den 19. marts om "Open source-software i det offentlige". Blandt deltagerne vil Mergeit være repræsenteret med en stand.

    Open source software er et pragmatisk værktøj, som skal anvendes dér, hvor det giver værdi. Sådan lyder anslaget til årets store konference om open source i det offentlige og som værdiskabende værktøj. Konferencen, som arrangeres af Videnscenter for Software, skydes af den 19. marts 2009.

    Arrangementet finder sted på Børsen i København.

    Open source: Et pragmatisk værktøj

    I IT- og Telestyrelsens publikation "Open source-software i det offentlige" skriver videnskabsminister Helge Sander blandt andet, at "Open source-software ikke er et vidundermiddel, men et pragmatisk værktøj, der ved intelligent anvendelse de rigtige steder giver værdi for offentlige myndigheder, private virksomheder og borgere."

    Med konferencen tages der afsæt i regeringens softwarestrategi, som bl.a. siger, at software er en strategisk beslutning, som skal vælges ud fra principper om:

    • Bedst og billigst uanset softwaretype
    • Konkurrence, uafhængighed og valgfrihed
    • Sammenhæng og fleksibilitet
    • Udvikling og innovation

    Udveksling af erfaringer

    På konferencen præsenteres en række praktiske erfaringer med anvendelsen af open source. Værdiskabelsen kan have forskellig karakter, afhængigt af myndigheden og forretningsformålene - det kan være alt fra leverandøruafhængighed til at skabe sammenhæng på tværs af systemer.

    Blandt deltagerne er både beslutningstagere, teknikere med erfaring i open source og leverandører, og også Mergeit vil være repræsenteret på konferencen med en stand.

    Så kom og mød andre med interesse for open source-software.

    Læs hele programmet på www.softwareborsen.dk, klik her!

    Download IT- og Telestyrelsens publikation "Open source-software i det offentlige", klik her!


    (Åbner som PDF i et nyt vindue)



    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.