Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 18.11.08 11:23 Alder: 3 år

    Open source er et hit på verdensplan

    Undersøgelse viser, at 85 pct. af de adspurgte virksomheder i Europa, Amerika og Asien benytter open source-software. De sidste 15 procent planlægger at gøre det.

    Resultatet af en nyligt offentliggjort Gartner-undersøgelse er ikke til at tage fejl af: Open source er definitivt slået igennem i europæiske, asiatiske og amerikanske virksomheder.

    100 pct. inden for et år

    Ifølge undersøgelsen benytter så meget som 85 procent af de adspurgte virksomheder nemlig open source-software, mens de sidste 15 procent planlægger at implementere det inden for det næste år. Det skriver Version2.

    Undersøgelsen omfatter 274 små, mellemstore og store virksomheder inden for et bredt udsnit af brancher, og blev foretaget i sommers.

    Benyttes overalt

    Desuden viser undersøgelsen, at open source benyttes i lige stort omfang, når det gælder forretningskritiske programmer, som når det gælder software, der ligger i periferien. Men de fleste anvendelser har stadig primært at gøre med hverdagsagtige ting som print- og filservere samt mail- og websystemer.

    Knap 70 procent af firmaerne i undersøgelsen har en formel proces til bedømmelse af open source software.

    Open source politik

    Men succesen skyldes nu ikke bare, at open source er en gratis software.

    "Bare fordi noget er gratis, betyder det ikke, at det ikke har en pris," siger Laurie Wurster, forskningschef hos Gartner.

    "Virksomhederne bør have en politik for brugen af open source-baseret software, der fastlægger, hvilke applikationer der er understøttet af OSS og hvilke risici, der er forbundet med brugen af softwaren. Og når politikken så er på plads, skal der være en fremgangsmåde til at sørge for, at den bliver håndhævet."

    Udvikling af infrastruktur

    Ifølge Gartner indikerer undersøgelsen, at man i stigende grad bruger open source-baseret software som erstatning for kommercielle produkter, men at open source-baserede software-komponenter oftest bruges til udvikling af infrastruktur.

    På områder hvor open source-projekter er mest modne, virker it-afdelingerne tilfredse med at bruge open source-komponenter til at forbedre deres eksisterende infrastruktur-miljøer, viser undersøgelsen.

    Men på områder hvor applikations-softwaren er mere umoden, bruges open source-baseret software i højere grad som erstatning for kommercielle produkter, hvilket formentlig skyldes omkostningerne og videreudviklingen det kræver at brugertilpasse applikationsprodukter.

    Tre vigtige grunde

    Ifølge undersøgelsen er virksomhedernes tre vigtigste grunde til at bruge open source-baseret software følgende:

    • Lavere ejerskabsomkostninger
    • Reducerede udviklingsomkostninger
    • Letheden ved at påbegynde nye it-projekter eller software-tiltag

     

     


    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.