Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 30.12.08 09:36 Alder: 3 år

    Open source-CMS booster i 2009

    Ifølge en liste, udarbejdet af CMS Watch, når open source-CMS nye højder i 2009. Her ser open source ud til at få tildelt en nøglerolle, mens Microsoft ventes at høste mindre indtjening.

    I 2009 vil open source-baserede indholdsstyrings-systemer få en opadgående udviklingskurve. Sådan lyder en af CMS Watchs 12 forudsigelser for CMS-udviklingen i 2009. Det skriver Computerworld.

    CMS Watch er en uafhængig organisation, der evaluerer indholdsorienterede teknologier. Medlemmerne har gennem de sidste tre år forsøgt at spå om fremtiden i form af en top 12-liste over kommende tendenser på CMS-området.

    Prisen og modenheden

    En af forudsigelserne går på, at open source-folket kan se frem til øget salg af applikationer i det kommende år.

    "Open source-baserede systemer får et boost på grund af prisen og modenheden. Samtidig er der kommet en kommerciel organisation bag flere af produkterne, hvilket er vigtigt for virksomhederne, der gerne vil have en kontrakt i hus," fortæller Janus Boye, der er CMS Watchs analytiker i Danmark.

    Microsoft går tilbage

    De lukkede systemer med Microsoft i spidsen vil derimod høste mindre indtjening i 2009, vurderer CMS-organisationen.

    "Virksomhederne vil se tiden an med nye SharePoint-initiativer, fordi de er lidt usikre på, hvad Office 14 kommer til at indeholde, og hvordan en konkret opradering af infrastrukturen skal finde sted," mener Janus Boye.

    Hele CMS Watchs liste over de vigtigste CMS-tendenser i 2009:

    1. Open source Enterprise Content Management (ECM) får et boost.

    2. SharePoint-initiativer sættes på hold til Office 14 kommer og er afprøvet.

    3. Meta data får fornyet liv.

    4. Lovmæssige- og politiske krav vil få øget betydning.

    5. Fornyet fokus på e-discovery.

    6. SaaS-udbydere vil tilbyde flere løsninger.

    7. Oracle går bagud i videnarbejderne, og CMS/portal-feltet op ad bakke.

    8. Fornyet fokus på søgning i applikationer.

    9. Sociale web-tjenester får mindre opmærksomhed af erhvervslivet.

    10. Statistikværktøjer får øget betydning i salgs- og beslutningsprocesser.

    11. CMS-feltet oplever konsolidering med et mindre antal producenter.

    12. Det er købers marked.


    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.