Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 02.04.08 23:43 Alder: 4 år

    Millioner at spare med OpenOffice

    Ifølge ny afhandling fra Copenhagen Business School (CBS) kan der være millioner at spare ved at skifte til open source-softwaren OpenOffice

    På Copenhagen Business School (CBS) har færingen Birgir I. Sigurðsson netop afsluttet en afhandling, som påviser potentielle millionbesparelser I millionklassen, hvis man vælger at droppe den licens-financierede kontorpakke og i stedet f. eks anvende den open source-baserede OpenOffice software. Det skriver Version2.

    Færøerne som scenarie
    Birgir I. Sigurðsson har opstillet tre forskellige case-scenarier med afsæt i den færøske offentlige sektor. Alle tre scenarier, som tager udgangspunkt i hhv. Klaksvig Sygehus, landssygehuset og Landsnettet, der dækker hele den offentlige sektor, frigiver penge ved implementering af OpenOffice frem for eksempelvis Microsoft Office 2007. I Landsnettets tilfælde, som har 3.500 IT-brugere, er TCO for OpenOffice 13.181.750 kr., mens TCO for en tilsvarende MS Office 2007 implementering ville ligge på 25.164.250 kr.

    Selvom Birgir I. Sigurðsson har taget afsæt i den offentlige sektor på Færøerne, er han ikke i tvivl om, at også den danske offentlige sektor kan opnå store besparelser ved OpenOffice.

    For dumt ikke at overveje OO
    ”Der kan være masser af penge at spare ved at skifte til eksempelvis OpenOffice, og det er for dumt ikke i det mindste at overveje alternativer til Microsoft Office,” siger Birgir I. Sigurðsson til Version2.

    Selvom det i følge Birgir I. Sigurðsson beregninger virker oplagt at hoppe på OpenOffice-vognen, så er mange organisationer alligevel tilbageholdende med at skifte til den frie kontorpakke. Og det fænomen har Birgir I. Sigurðsson en forklaring på:

    ”Der er ingen, der er blevet fyret, for at bruge Microsoft-lsninger. Og det er nok den tankegang, der i høj grad spiller ind,” vurderer færingen.



    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.