Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 15.06.09 11:29 Alder: 3 år

    Kommuner er gearet til open source

    Modsat i Sverige har mange danske kommuner et godt udgangspunkt for at integrere open source-software i deres IT-systemer.

    Mens 49 svenske kommuner har set sig nødsaget til at lægge pres på deres leverandører, så der fremover er bedre mulighed for understøtning af open source software, er der gode muligheder for open source i Danmark.

    Det mener i hvert fald KMD, som er en af de helt store IT-leverandører til danske kommuner. Her kan man ikke se, at KMD's løsninger skulle være nogen stor forhindring, hvis en kommune for eksempel skifter til Openoffice.

    Det skriver Version2.

    OpenOffice og Drupal

    For svenskerne handler det ikke bare om at skifte til Openoffice i stedet for Word, men også for eksempel at skifte Adobes Dreamweaver og Contribute ud med open source CMS’et Drupal, så der ikke skal betales licens for hver eneste medarbejder, der arbejder med indholdet på en kommunes hjemmeside.

    Mens de traditionelle svenske konsulenthuse ifølge it-avisen Computersweden stadig arbejder med proprietær software, hvor det går for langsomt med at åbne op, er der her til lands ikke problemer med integrationen.

    "Vi har så få snitflader, at jeg ikke kan se, at det skulle være noget problem," siger Rolf Sørensen, projektchef hos KMD til Version2. "Vi forsøger at frigøre os fra, om det er til Word-format eller ODF," erklærer han.

    Både ODF og Word

    I forhold til tekstbehandling handler det om, at KMD’s fagsystemer eksporterer breve og blanketter i de formater, kommunerne ønsker. Og her er der ingen integration, som binder KMD’s systemer til netop Microsofts produkter, så eksport til ODF-formatet i stedet er ikke noget problem.

    Ifølge Rolf Sørensen kan kam bare bestille det format, man gerne vil have dataene i.

    "Vi er lige så interesserede i at sende data i ODF som Word-format, hvis det bliver efterspurgt på forretningsmæssige vilkår. Det har vi ikke noget forhold til, og vil helst bringe os i en situation, hvor det er lige meget,« siger han.


    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.