Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 30.12.08 09:58 Alder: 3 år

    Gratis software til skoleelever

    Tønder Kommune uddeler gratis usb-nøgler med open source-software til samtlige folkeskoleelever og -lærere.

    Alle elever og lærere på de kommunale folkeskoler i Tønder Kommune får i dag udleveret en usb-stick med open source-programmer, herunder OpenOffice-pakken. Det skriver crn.dk.

    Fælles it-platform

    Tønder Kommunes skoleforvaltning lagde alle pc'er om til at køre OpenOffice.org i begyndelsen af 2008. Det skal medføre en besparelse på 410.000 kroner om året. Nu har kommunen taget det næste skridt.

    "Tønder Kommune ønsker at være i forreste linje når det gælder brugen af it i folkeskolen. Det er vi også, og det har vi været længe – og nu udleverer vi altså denne 'stick', så alle elever får en fælles it-platform at arbejde på. Med den kan de udveksle billeder, lyde, tekster og stort set alt andet," fortæller Erik S. Kristensen og Bo Ramsing, der begge er pædagogiske it-konsulenter for skolerne i Tønder Kommune.

    Første gang i Danmark

    Projektet er blevet til i samarbejde med Videnscenter for Software, og det skulle være første gang i Danmark, at en kommune udleverer gratis software til samtlige skoleelever.

    "Ved at samle programmerne og udlevere dem på én og samme usb-stick til alle, sikrer vi os, at samtlige kommunens elever og lærere kan have adgang til de samme programmer både på skolen og hjemme. Dermed får de mulighed for både at benytte værktøjerne i forbindelse med skolearbejdet, og bedre mulighed for at 'tale sammen' via elektronikken," siger de to it-konsulenter.


    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.