Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 28.10.08 11:44 Alder: 3 år

    Google frigør Android som open source

    Den åbne mobilplatform er nu reelt åben, efter at Google har frigivet kildekoden til arbejdet på udviklingen af Android.

    Samtidig med den kommercielle lancering af den første Android-baserede mobiltelefon på det amerikanske marked har Google frigivet softwarens kildekode.

    Det betyder, at Google nu åbner for, at interesserede udviklere kan overtage udviklingen og dreje projektet i de retninger, de er mest interesserede i. Det skriver Version2.

    Android som fremtidens standard

    Den første mobiltelefon, som benytter Android, er T-Mobiles G1, udviklet af HTC. Google og de øvrige firmaer bag Android håber imidlertid på, at Android vil blive taget i brug af flere mobilproducenter.

    Ambitionen for Android er at blive standarden for software til mobiltelefoner på tværs af hardware i modsætning til eksempelvis Nokias Symbian og uden de samme licensbegrænsninger som eksempelvis Microsofts Windows Mobile.

    Linux-kerne er optimeret

    Google har stået for en stor del af udviklingen af den første version af Android. Blandt andet har udviklerne arbejdet på at optimere den underliggende Linux-kerne til mobiltelefoner.

    Alle disse forbedringer bliver frigivet som en del af open source-projektet. Tilsvarende benytter Android også en stor del eksisterende open source i platformens 11 millioner linjers kode, skriver CNET.


    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.