Mergeit ApS
Open itMerge itDevelop it
  • English
  • 10.03.08 19:52 Alder: 4 år

    Dansk afvisning af Google-patientjournaler er arrogant

    Det amerikanske pilotprojekt, Google Health, med elektroniske patient-journaler afvises af danske fagfolk. Men det er både dumt og arrogant, mener Claus Lavdal, direktør i Mergeit

    Danmark kan ikke hente meget inspiration i det amerikanske projekt, som Google netop har lanceret i form af pilotprojektet Google Health. Det mener en række danske fagfolk på området, der betegner pilotprojektet som irrelevant for danske patienter.

    Google Health baserer sig på fælles og åbne standarder, der skal give tusindvis af amerikanske patienter adgang til at administrere deres egne patientdata på nettet. Men Danmark er allerede på vej i samme udvikling. På sundhed.dk kan patienter, som siden 2000 har været indlagt på sygehuse i det tidligere Viborg Amt, med en digital signatur læse og bruge dele af deres egne patientdata.

    ”Som projektet indtil videre er beskrevet, kan jeg ikke se, at det tilføjer noget til eksempelvis pilotprojektet på sundhed.dk, hvor patienter kan læse og bruge deres patientoplysninger på nettet,” siger direktør Otto Larsen fra Digital Sundhed til Version2.

    En slags medicinsk Facebook
    Endnu mere skeptisk er professor Søren Lauesen fra IT Universitetet i København, der gennem flere år har beskæftiget sig med indførelsen af EPJ, elektroniske patientjournaler:

    ”Jeg har svært ved at forestille mig danske sundhedsmyndigheder lægge dele af patientoplysningerne ud i regi af Google. Google Health kan måske fungere som en slags medicinsk Facebook, men i mine øjne løser tjenesten ikke det grundlæggende problem, som sundhedssystemer over hele verden slås med, nemlig at finde nogle fælles standarder for elektronisk lagring af patientoplysninger.”

    Googles egen holdning til projektet, der har været halvandet år undervejs, er imidlertid klar. Således har man præsenteret ideen som et sted, hvor ”patienterne selv skal kunne styre deres helbredsoplysninger. Og de bør selv kunne give sundhedspersonale, familiemedlemmer, eller hvem de nu ønsker, adgang til denne information."

    Useriøst ikke at overveje åbne standarder
    Men for ikke at vælge en standard bør man have særdeles gode grunde, og slet ikke at overveje det er decideret useriøst. Det mener direktør i Mergeit, Claus lavdal. Han uddyber:

    ”En blank afvisning af fælles og åbne standarder er rigtig dumt. Det er det, fordi fælles og åbne standarder altid vil kunne betale sig. Derfor er det temmelig arrogant at afvise dem på forhånd. En åben standard sikrer nemlig både innovation, nye produkter og nye muligheder, mens den lukkede og individuelle standard kun sikrer gode tider for den valgte leverandør – ingen andre,” forklarer Claus Lavdal.


    Medarbejdere

    Læs mere om virksomhedens medarbejdere og deres forskellige kompetencer.

    Kontakt os

    Kontakt Mergeit for yderligere oplysninger om ydelser, produkter eller for et bud på, hvordan vi bedst imødekommer jeres ønsker.

    Ydelser

    Mergeit udfører enhver form for konsulentarbejde med forkus på open source løsninger.

    Om Mergeit

    Mergeit udvikler open source-software, som har til formål at forbedre kvaliteten af hverdagens IT-løsninger.

    Nyheder

    Ved at klikke dig ind på denne side kan du læse løbende opdaterede nyheder fra Open Source-miljøet, om Mergeit specifikt samt nyt fra øvrige relevante medier.